Fnat kan oftest kureres ved en enkelt behandling, men nogle kan kæmpe op til et helt år. Fnatpatienter er ofte psykisk og økonomisk påvirkede, når behandlingen slår fejl, og de kan ende med at føle sig svigtede og misinformerede. En der har oplevet netop disse konsekvenser er Sonja Berg Nielsen, som har kæmpet med fnat i flere måneder.
Af Karen Marie Gejl Christensen
Foto: Karen Marie Gejl Christensen
Klokken havde for længst passeret midnat, og Sonja lå endnu en gang søvnløs. Hun kunne mærke fnatmiderne bevæge sig under huden. Hele hendes krop kløede, og hun kradsede sig selv til blods. Sonja tænkte tilbage på de seneste måneders kamp mod fnatten og blev modløs. Hovedet fyldtes med frygten for aldrig at blive helbredt, og Sonjas livsvilje var udfordret. Hun begyndte at udregne, hvor mange piller hun havde i skabet og planlagde, hvordan hun skulle sluge dem alle med en halv flaske rødvin.
Denne episode udspillede sig for blot et halvt år siden. Nu sidder Sonja og fortæller om det i hendes lille kælderlejlighed. I hjørnerne står der stadig plastikposer fyldt med tøj, puder og tæpper, Sonja har pakket væk. I den ene ende af sofaen sidder Sonja, i den anden ende har hun sirligt lagt et rødt lagen, der skiftes ud for hver besøgende. Sonjas liv har de seneste otte måneder primært udspillet sig på lejlighedens 40 kvadratmeter, hvor hun har været nærmest isoleret.
Sonja blev smittet med fnat første gang under en sommerferie med sine børn. Datteren havde fået fnat, og derfor tog hele familien en behandling med Nix-creme. Efter behandlingen begyndte Sonja at få knopper og slem kløe, der kun blev værre, men lægen holdte fast i, det blot var eksem.
“Der var gået fem uger med behandlingssvigt, og jeg kommer ind til hende endnu engang, hvor jeg simpelthen har fået det fra top til tå. Der var ikke en plet på min krop, der ikke var dækket med knopper og midegange. Hun finder endnu engang intet og sender mig til hudlægen. Han ser mig i 10 sekunder og finder en fnatmide med det samme,” fortæller Sonja Berg Nielsen.
Hudlægen ordinerede Sonja svovlvaseline, som udskrives når Nix-cremen ikke virker.
“Svovlbehandlingen er ubehagelig. Du skal være konstant klistret ind i tre døgn, og du kan ikke røre ved noget, uden du har gummihandsker på. Så skal du samtidig gøre alt rent, og vi snakker alt. Det har jeg gjort så mange gange, at jeg slet har ikke tal på det.”
Efter svovlbehandlingen blev Sonja fri for kløe i nogle dage, men det vendte hurtigt tilbage. Lægen sagde, det var efterbehandlingskløe, men kløen og knopperne blev så voldsomme, at Sonja nægtede at tro på det. Hun tog frem og tilbage mellem læge og hudlæge, og de opdagede efter hver behandling, at hun var gensmittet.
“Jeg tog behandlingen og lavede rengøring og tænkte, der er noget, jeg må have glemt, så rengøringen blev hele tiden udvidet. Til sidst pakkede jeg alt ind i presenninger og plastik: sofa, madrasser, dyner og puder, alt. Jeg levede i plastik i flere måneder”.
Formodet resistens overfor fnatbehandling
Fnat, også kaldet scabies, er en mide, der bor under huden. Midens afføring og æg udløser en intens kløe i huden, som er værst om natten.
“Fnat smitter primært ved nær kropskontakt, men der er også noget, der tyder på, at det kan smitte indirekte, i og med en fnatmide kan leve op til fire dage udenfor huden. Den kan i princippet kravle ud, sætte sig et sted og finde sin vej ind i et andet menneske,” fortæller Nadja Trier Munk, som er sygeplejerske på hudafdelingen på Odense Universitetshospital.
Der er fnatpatienter, der har fulgt alle vejledninger, men som stadig ikke er helbredt, og derfor mangler der forskning i fnatmidens mulige resistens mod de nuværende behandlingsmuligheder.
“Rent behandlingsmæssigt kunne det være ønskeligt, at der blev lavet studier, som kunne bevise, om der er resistens eller ej. Det kunne være gavnligt med forskning, så man ikke bruger tid og penge på at behandle med noget, som med stor sandsynlighed ikke har den effekt, det burde have,” siger sygeplejerske Nadja Trier Munk.
Desperat, isoleret og økonomisk presset
På stuebordet ligger en udførlig liste over de udgifter, Sonja har haft i forbindelse med fnat:
“4x Nix kur = 1200 kr., 3 pakker handsker = 150 kr., Scatol piller = 1200 kr.”.
Udgifterne fylder to sider og ender med to streger under 12.370 kr. Det er nogle dyre måneder for Sonja, som er på kontanthjælp, og i forvejen ikke har meget at leve for om måneden.
“Jeg har bestemt ikke haft råd til det alle gange, men når kløen bliver så slem, så kan du ikke andet. Jeg måtte spise billigere eller lade være med at ryge mine smøger, for det her skal bare væk, og jo længere du venter, jo dyrere bliver det.”
Udover de økonomiske udgifter havde fnatten også omfattende psykiske konsekvenser for Sonja.
Sonja isolerede sig i flere måneder, og hun begyndte at føle sig meget trist og ensom. Hun isolerede sig, fordi hun var bange for at smitte andre eller blive gensmittet.
Frygten for smitte og manglende overskud gjorde, at Sonja aflyste nærmest alle aftaler, der ikke var hos lægen. De aftaler, der var hårdest for Sonja at aflyse, var besøgende fra hendes børn:
“Jeg så ikke mine børn i lang tid. Siden jeg fødte dem, er dette det længste, jeg ikke har set dem. Selvom de er blevet store, er det stadig hårdt.”
Sonja havde det så psykisk svært i disse måneder, at hun blev udfordret på livsviljen:
“For at være helt ærlig, så har jeg på to tidspunkter i det her forløb fået alvorlige selvmordstanker,” siger Sonja.
“Jeg var meget tæt på at gøre noget dumt, på trods af at jeg har børn. Alt fornuft forsvandt fra mit hoved, fordi jeg følte mig så udkørt og træt og plaget af kløe.”
Den sparsomme kontakt med andre mennesker, de store økonomiske udgifter og den dårlige søvn gjorde, at Sonja var længere nede end nogensinde før.
“Jeg kalder det her otte måneder i helvede. Jeg har prøvet meget, men fnat er det, der har påvirket mig allermest fysisk, psykisk, økonomisk og socialt. Det har påvirket mig på så mange måder, og gør det stadig i dag. Jeg er så rædselsslagen for at få det igen.”
Usikkerhed på grund af manglende information og vejledning
Der opstår forvirring blandt fnatpatienter, når de ikke får ensartet og korrekt information om sygdommen. Hvis de ikke bliver behandlet optimalt, kan det ende med at nogle har symptomer i månedsvis.
“Fnat i sig selv er ikke det, der gør noget ved folk. Det begynder at gøre noget, når det bliver ved og ved, og der aldrig kommer bund i det. Det i sig selv ekstremt frustrerende. Det klør, og man får ikke sovet,” siger Christian Vestergaard, overlæge på hudafdelingen på Århus Universitetshospital.
Når Sonja giver udtryk for, at hun næsten ikke vil leve mere, er hun ikke alene om følelsen. Fnatsmittede har en moderat påvirket livskvalitet både socialt og emotionelt ifølge en artikel fra Dansk Sygeplejeråd.
“Vi har oplevet patienter, som er meget skamfulde: de føler skyld og isolerer sig, fordi de er bange for smitte. Vi har også haft enkelte patienter, som ikke har haft lyst til at være til mere, fordi de ikke kan overskue flere behandlinger og mere fnat,” siger sygeplejerske Nadja Trier Munk.
Mange fnatramte føler en stor usikkerhed, fordi de har svært ved at vurdere, hvornår de er helbredte. Derfor ender flere med at tage gentagne behandlinger, og det kan blive en stor økonomisk byrde.
“Det er en dyr behandling, og det kan være problematisk i forhold til om folk følger den ordinerede behandling. Hvis cremen er så dyr, og du skal behandle en familie på fem, kan man jo begynde at prøve at spare lidt på det. Så medicinen burde egentlig, hvis ikke være gratis, så nærmest bare et symbolsk beløb,” siger overlæge Christian Vestergaard.
Facebookfællesskab og fnatekspert
Efter gentagne mislykkede behandlinger begyndte Sonja at søge efter svar på nettet. Her fandt hun forskellige guides, men ingen der viste noget, hun ikke vidste. Lige indtil hun stødte på Facebookgruppen ’Fnat’:
“Det blev en stor hjælp, da jeg fandt gruppen, hvor jeg hørte andre folks erfaringer. Det er her, jeg har fået alle de bedste informationer. Der var mennesker, der havde kæmpet i over et år. Da jeg læste alt, de skrev, tænkte jeg: ‘Hvorfor har jeg ikke fået det at vide af lægen?’, det gav så god mening.”
Kombinationen af råd fra Facebookgruppen og den rigtige medicinske behandling gjorde, at Sonja endelig blev helbredt for fnat. I dag er det to måneder siden, men hun er stadig psykisk mærket af fnatforløbet. Sonja er ikke så glad for at have folk på besøg, og hun er meget forsigtig med kram og håndtryk. Selvom hun endelig er sluppet af med fnatten, er hun meget nervøs for at blive smittet igen:
“Jeg ved simpelthen ikke, om min psyke kan klare det, hvis jeg oplever kløen igen. Selv nu hvor jeg føler mig helt fri, er jeg stadig bange. Jeg er bange for andre, og jeg kigger på alle, om de skulle have knopper.”
Sonja fortæller dog, at hun i dag føler sig som en fnatekspert. Hun kender symptomerne, hvis de skulle vende tilbage, og hun laver fnatrengøring på rutine. Sonja er stadig med i Fnat-gruppen, selvom hun er fnatfri. Hun er der for at give folk den hjælp, hun ville ønske, hun havde fået.
“Jeg har slet ikke tal på, hvor mange mennesker jeg har hjulpet i Facebookgruppen. Jeg hjælper andre i håb om, at de ikke skal igennem flere måneders helvede ligesom mig.”